Hjertestarter Kalibrering
Kalibrering af hjertestarter
Næsten alle hjertestartere udfører dagligt en selv-test. Denne test undersøger de elektroniske kredsløb i enheden samt batteriets strømstyrke, men ikke en rigtig stødtest.
Mange leverandører tilbyder forskellige former for serviceaftaler, det er vigtigt at pointere at der er store forskellige imellem disse serviceaftaler. Langt de fleste omhandler kun elektroder (pads) og batterier.
Vi kan tilbyde en decideret kalibrering af en hjertestarter. hvor den holdes op imod en sporbar kalibreringsenhed, og derved sikrer at hjertestarteren rent teknisk fungerer og afgiver den energi (stød) som den skal.
Hospitaler, klinikker og virksomheder fordrer at deres udstyr kalibreres en gang årligt, og enhedens selvtest er ikke tilstrækkelig. Private hjertestartere bør kalibreres hvert 2. eller 3. år. Eventuelt i forbindelse med udskiftningen af batteriet.
I takt med at flere og flere hjertestartere monteres udendørs, hvor du udsættes for store temperatur- og fugtighedsvingninger, anbefales det at hjertestarteren kalibreres med jævne mellemrum. Dette er for at sikre funktionalitet af hjertestarteren.
Nogle udendørs skabe, oftest de billigste, sikrer blot at temperaturen kommer under 5-7 grader, andre har også en kølefunktion, der sikrer at der ikke bliver for var omkring hjertestarteren.
Vi kan kalibrere langt de fleste fabrikanter, med det fordrer af enheden har et udskifteligt batteri.