Blodtryksmåler: Sådan holder du kroppen i balance
Ved du, hvad det betyder at have forhøjet blodtryk? Blodtrykket er en måling, hvor man ser på den kraft, som hjertet pumper blodet rundt i kroppen med. Det vil sige hvor stor modstand, der er i blodkarrene. Har du forhøjet blodtryk skal blodet altså presse sig igennem pulsårerne med et højere tryk end normalt.
Når vi måler blodtryk, bruger vi to tal. Et normalt blodtryk ligger på 120/80 mmHg. Hvis din blodtryksmåler viser 140/90 mmHg eller højere, når du er i hvile, er der tale om forhøjet blodtryk.
Der er heldigvis mange ting, som kan holdet dit blodtryk på plads. Lad os se nærmere på et par af dem.
Tag din medicin
Får du medicin mod forhøjet blodtryk? Så er første skridt selvfølgelig at tage den ordinerede dosis. Det er ikke for sjov, når lægen udskriver den slags recepter. Husk altid at kontakte din læge, hvis du føler ubehag af medicinen.
Få en god nattesøvn
En dårlig nattesøvn kan påvirke dit blodtryk. Selvom du bare sover dårligt i en periode, kan det få blodtrykket til at stige. Det kan være en fordel at slappe af en times tid før sengetid.
Undgå stress
Stress er aldrig godt – og heller ikke for dit blodtryk. Den kan opstå i periode eller føles som en kontakt mangel på kontrol eller evne til at koble fra. Hertil er det vigtigt at tilføje, at der naturligvis er forskel på travlhed og stress.
Ingen tager skade af at løbe til stærkere i ny og næ – men hvis travlheden bliver efterfulgt af fysisk ubehag, søvnløshed og lignende, så skal du reagere på det. Det er klassiske stresssignaler. Travlhed vil i højere grad give dig en følelse af at være energisk og mere effektiv end normalt.
Drik dine rødbeder
Et overraskende punkt for mange er, at blodtrykket også kan reguleres gennem kosten. Eksempelvis kan rødbedesaft gøre en forskel, hvis du har tendens til forhøjet blodtryk. Heri findes der nemlig nitrat, som naturligt omdannes til nitrit og senere kvælstofdioxid.
Nu skal det ikke blive en omkring undervisning i kemi, men det er lige præcis kvælstofdioxid, som får blodkarrene til at udvide sig og blodtrykket til at falde.
Sluk cigaretterne
Der er mange gode grunde til at kvitte cigaretterne. Det er en alment kendt sandhed, at rygning øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Ved rygning tager dine blodkar skade, blodet størkner lettere og årene forsnævres. Det er den barske sandhed.
Spar på saltet
Vi skal lige et smut tilbage til kosten. For selvfølgelig skal maden smage af noget – og der er salt svært at komme uden om – men det øger også blodtrykket. Salt bunder væske, og gør at der samles mere væske omkring hjertet. Samtidig bliver dine blodkar stivere. Derfor bør du være opmærksom på saltindholdet i især pålæg og færdigretter, der ofte er blandt de store syndere.
Hold igen med lakridserne
Også slikskålen skal kigges efter. Ligger der mange lakridser? Prøv om du kan udskifte bare nogle af dem med et alternativ. Lakrids indeholder glycyrhizin, der holder på salt og væske. Og vi har jo netop gjort det klart, at salt ikke er godt for dit blodtryk.
Skru ned for kaffen
Kaffe har i de seneste år været et omdiskuteret emne inden for sundhed og især forhøjet blodtryk. I dag er kaffen næsten frikendt. Anbefalingen lyder, at du ikke bør drikke mere end 5-6 kommer i løbet af dagen – og helt droppe kaffe om aftenen.
Pas på vægten
Din vægt har også betydning for blodtrykket, da hele kredsløbet påvirkes af overvægt. Vi taler bestemt ikke om strenge og hårde slankekure. Dog anbefaler vi, at du tager et kig på kostrådene. Spar på fedt og sukker samt få pulsen op 30 minutter hver dag.
Vær opmærksom på ændringer
Uanset om du er i risikogruppen eller ej, kan det være spændende eller sjovt at tjekke dit blodtryk i ny og nå. Med en godkendt blodtryksmåler kan du nemt følge med i din egen sundhed.