Fleksibel fragt

Hurtig levering

Service i verdensklasse

5 stjerner på Trustpilot

Vægttab med ketonmåler

Ketose- eller ketonmåling er de seneste år blevet en større trend. Denne vægttabsmetode indebærer et fokuseret indtag af forskellige næringsstoffer. Det gælder om at mindske indtaget af kulhydrater og forbrænde kroppens fedtdepoter. For at holde styr på dine fremskridt og måle din krops keton niveau, kan du med fordel få din egen ketonmåler. Her er det let at måle og tilpasse mængden af kulhydrater indtaget.

Hvordan virker ketonmåling?
Ketonmåling fungerer på én af to måder. Du kan foretage en blodmåling eller du kan benytte et apparat, som du puster ind i. Sidstnævnte fungerer som en sensor, der måler ud fra dit åndedrag. Begge metoder fungerer lige godt, med hver sine fordele og ulemper – det afhænger af dit behov og dets omfang.

Blodmåling
Blodmålingen fungerer således, at du prikker et mindre hul i øreflippen eller i fingeren. Andre steder på kroppen kan benyttes, men det er de to hyppigste steder. Fordelen ved en blodmåling er, at du får hurtigt svar på din måling, og samtidig er målingen præcis. Denne type blodmåling benyttes ofte til personer med type 1 diabetes. Den største fordel er dog, at du kan se præcis det du måler, nemlig blodet. Ulempen her er dog, at du skal benytte dig af en ny teststrimmel hver gang, som du hurtigt kan købe dig fattig i – hvis du altså skal foretage en ketonmåling ofte.

Sensor
En ketonmåler med sensor er et nyt produkt. Her behøver du ikke stikke i dig selv, for at foretage en måling. Du puster helt enkelt ind i sensoren og venter på resultatet. Fordelen ved en ketonmåler med sensor, er, at der ikke kommer ekstra udgifter med produktet. Du slipper for hele tiden at købe teststrimler, som er væsentlig del af et blodmålingsapparat. Produktet er let at anvende og du kan foretage utallige målinger, uden ekstra omkostninger. Ulempen er dog, at du ikke kan se det du måler og så er prisen for selve apparatet højere, end en blodmåling.
Før du erhverver dig din ketosemåler, er det vigtigt du finder dit behov først. Hvad er din holdning til, om du kan se det du skal måler, og hvor hyppigt har du planer om at foretage en måling?

Gode råd til kosten
Der findes tre makronæringsstoffer, som vi mennesker får gennem vores mad: Fedt, kulhydrater og proteiner. Vægttabsmetoden ketose indebærer, at du mindsker indtaget af kulhydrater. Grunden til dette, er at få kroppen til at forbrænde fedtdepoter. Det betyder også, at kosten skal indeholde større mængder proteiner og sunde fedtstoffer.
50 gram kulhydrater om dagen er det maksimale indtag – eller det er en tommelfingerregel. Kan du undvære kulhydrater, kan du med fordel holde dig på 20-30 gram om dagen. Det minimerede indtag af kulhydrater medfører, at du skal øge indtaget af grøntsager, hvor du får en masse vitaminer. Proteiner skal komme fra kylling og fjerkræ, fisk eller andet kød.
Når selve kuren omhandler at forbrænde kroppens fedtdepoter, er fedtstoffer også en væsentlig del af kuren. Du skal dog sørge for, at det er sunde fedtstoffer du har i kosten. Det kan du for eksempel få gennem kokos- og olivenolie. Derudover gælder det mejeriprodukter med høje fedtprocenter, såsom mælk og ost. Fedten er en essentiel del af denne vægttabsmetode, og derfor skal du passe på, at du ikke boykotter fedt fuldstændig fra din kost.